Lockout

Jeg er ret sikker på at forhandlingerne omkring den nye skolereformen og overenskomsten er brudt sammen (bemærk venligst min åbenlyse uvidenhed). Så, lockout er vedtaget. Hvad synes jeg om det? Tja, helt ærligt...

Min matematik- og tidligere billedkunstlærer er tjenestemand, så jeg har en eller to timer fire dage om ugen. Man tør ikke rigtig udtale sig om noget, for det er generelt bare en rigtig dårlig ting. Selvfølgelig vil vi helst ikke have uenighed blandt sådanne 'store' ting. Men, altså - jeg er nu ret glad for mit midlertidige skema.

Gør det mig til en forfærdelig person? Næppe.

Jeg vil rigtig gerne være bedre til matematik, og det faktum at jeg kun har netop dét fag (og to timers billedkunst), er vel held. Det gør også at jeg kan fokusere mere på at lære og lytte noget mere, for det er jeg ikke virkelig god til. - Kan I se at jeg desperat prøver at slippe ud af denne sætnings sandhed?

Og så er det heller ikke nogen hemmelighed, at jeg bare ikke lige føler mig bedste venner med skolen for tiden. Jeg mener, lige meget hvor engageret jeg er i ovenstående, vil det der sker i mit privatliv altid påvirke det. Og i nogle tilfælde, ret så meget. Så, jeg er faktisk ret glad for det der sker (eller, ikke sker) i forhandlingsrummet lige i øjeblikket. - Eller, jeg er glad for, hvordan det påvirker min dagligdag.

For min skyld, må de faktisk gerne prøve at undgå at forhandle på nogen måde. Bare, gem det væk under sengen. Ja tak.

Jeg burde virkelig være politiker.