Fremtiden

Jeg har altid haft en trang til at vide præcis hvad der skal ske i min fremtid. Selvom man nok aldrig kan vide det, har jeg skam prøvet. Jeg bruger mange af mine søvnløse nætter på at have en dybt seriøs debat med mig selv om hvad jeg vil og hvem jeg vil være. Og svaret bliver som regel: Jeg har ingen anelse.

De største ting har jeg en idé om. Gymnasiet skal være Aarhus Katedralskole, på universitetet skal jeg læse litteratur (eller dansk eller engelsk) og filosofi, antal børn: 1... eller 2, provisionen skal være filosof og forfatter, og hvis alt fejler skolelærer. Fordi at jeg kan.

Og så skal jeg altså besøge England, Amerika, Spanien (hvilket er en realitet), Irland, Frankrig, Italien, Grækenland (igen), Brasilien, Australien, New Zealand, Canada og så videre og så videre..

"Nå, lille Signe, hvad vil du så være når du bliver stor?"

"Filosof."

- Det skal nok lukke munden på dem.