onsdag den 6. februar 2013

Signe trodser internettet

Jeg er blevet en rebel. Har I hørt det? Det havde jeg ikke.

Alle jer der kender Twitter, og er bare halvt så nørdede som jeg er, ved at det er fedt at skabe 'Worldwide Trends'. Nå, men alle mine med-tweeters var helt oppe at køre over at 7pm engelsk tid, skulle vi blandt andet trende "Somerholics Love Smoldypants" - hvilket er en slags slagord for folk der ælsker Ian Somerhalder.

Vi tweetede som gale, og få sekunder efter klokken slog syv var vores mål nået (det forhindrede os dog ikke i at fortsætte med at gå amok på tastaturet). Det var alt sammen liv og glade dage, og så er jeg pludselig blevet suspenderet fra Twitter. Jeg vidste ikke at det overhovedet var muligt??

Det var alt sammen meget formelt, og jeg følte mig næsten som en kriminel. Jeg skulle erklære at jeg var indforstået med at hvis jeg nogensinde prøvede at sprede trends igen, ville der ske uha-skræmmende-ting. Jeg gider ikke engang joke om det, de gør det alt for nemt for mig.

Ja, jeg må sige, jeg har sørme fået en lærestreg.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar