Forbandelsen af Den Faste Vikar

Det måtte jo ske... Stress.

Efter adskillige lærer-skift og frustrerende misforståelser, fik jeg endelig den perfekte lærer. Læreren af alle lærere, intet bedre. Jeg funderede tit over, hvordan hun mon kunne kapere både vores klasse (jeg vil gerne lige påpege, at vi måske eller måske ikke, nu og da, er lidt ustyrlige..) og to-tre børn, som går på en anden skole.

Desværre havde jeg ret i min undren. For nogle uger siden gik hun ned med stress, (eller "influenza", som de andre lærere kaldte det) og hun er endnu ikke kommet tilbage. Med det fulgte så mange forskellige vikarer, og ingen lektier overhovedet. Med andre ord, mine klassekammeraters største drøm.
Og så kom hun. - Endnu en blank børnehaveklasse-underviser, troede jeg. Men hun dukkede op dagen efter, og dagen efter, og til sidst kunne jeg regne ud, at hun var blevet vores... Faste vikar (skræmmende violin-musik indsættes).

Normalt er hun, sjovt nok, børnehaveklasse lærer, men hun har "haft rigtig mange ældre klasser". Det kunne jeg tydeligt mærke da hun, igen i dag, skubbede vores ugentlige diktat en uge eller to mere. Ikke at det betyder noget, jo. Nope.

Denne kvinde for mig til at tvivle på om jeg kan holde min "ja-undskyld-men-du-glemte-altså-vores-lektier"-side inde. Jeg lovede ellers mig selv, at det aldrig ville komme til det.

Med min, i forvejen undervurderende, engelsklærer oven i købet, handler det mere om at holde styr på dem, end det handler om, egentlig at lære noget.