lørdag den 27. oktober 2012

And then there was none... Seriously, everyone died.

Nu ved jeg jo godt, at I ikke alle sammen har læst Mockingjay (Oprør - den tredje bog i Dødsspillet-serien), så hvis det er tilfældet, burde jeg nok advare jer om at der vil komme nogle spoilers. Ikke store, men de kommer. Så, læs på eget ansvar.


Hvis du stadigvæk er med mig, regner jeg med at du har læst den. If so, hvad syntes du?

Den var selvfølgelig en hel del anderledes, eftersom Distrikt 13 nu for alvor kom ind i billedet, og jeg følte lidt at der kom en fremtids-stemning over det.

Jeg har egentlig altid været ret neutral omkring alt dette Team Gale/Peeta, men jeg havde da helt bestemt nogle ret stærke meninger igennem den sidste bog. Jeg mener, jeg troede virkelig at Collins havde dræbt bogen, da Peeta blev hijacked, men hun formåede jo alligevel at klare den.
Men jeg var faktisk utrolig oprørt (oprørt, Oprør - get it?) da Gale ændrede sig. Eller, der var ikke een scene der ligesom ændrede hans personlighed drastisk, men hans dyriske side blev helt bestemt ført frem i lyset da de for alvor gik imod Capitol.
Apropos, jeg synes virkelig at der var mange action-scener i den her bog, hvilket jeg vel også burde have forventet. Ikke at jeg ikke kunne lide det. - Tværtimod. Der var helt sikkert nogle fantastiske twists, som virkelig fik mig til at stivne, og Suzanne må virkelig have haft det svært med at dræbe (*spoiler*) f.eks. Finnick og Kattuas søster.

Det er nu anden gang at jeg har brugt en ferie i udlandet på at terpe igennem en bog. Første gang var Grækenland (I know - men det var New Moon, så jeg synes ligesom at det var okay) og nu Sverige, hvor jeg brugte virkelig mange timer på Mockingjay. I må tilgive mig. - Jeg er utrolig dedikeret til sådanne 'ret-psykisk-men-alligevel-så-spændende'-bøger.

Jeg følte mig da også ret hardcore, da jeg ikke engang græd ved Boggs' død.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar