mandag den 7. januar 2013

Long time, no see

Jeg ved det. Jeg ved det. Jeg har været væk. Men jeg har en god grund. Eller, en acceptabel grund. Jeg mistede - og med 'mistede' mener jeg 'glemte' - min e-mail. Forstå mig ret, jeg har mindst en milliard kontoer til forskellige ting (så perfektionistisk er jeg), og en dag var den bare væk. Jeg vil så også sige at jeg har haft nok at kæmpe med, socialt og mentalt. Nå, nok om det.

Hurtig opdatering: Vi er lige gået ind i et nyt år, hvis I ikke har opdaget det. Nyt år, ny livsstil. Jeg har f.eks., for hundredesyttende gang besluttet mig for at tabe et par kilo, men der er også nye ting imellem disse umenneskelige nytårsfortsæt; jeg har tænkt mig at udvide mit sprog og så vil jeg bare gerne have mere tid til mig selv. Så bliver det heller ikke mere ambitiøst.

Julen har også lige forbi, men forsvandt igen alt for hurtigt, synes jeg. Men god var den da. Jeg fejrede den med min tætteste familie, god mad og masser af gaver. Men det sidste betød ikke så meget så meget endda, for jeg har ændret holdning i løbet af sidste år. Eller, mere eller mindre. Det ser ud til at piger på min alder har det med at være meget optaget af det materialistiske, men det virker ikke så vigtigt for mig mere. Det vil sige, jeg prioriterer anderledes. Det er formentlig en god ting. Ikke?

Lad os håbe at 2013 bliver et godt år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar